Det var en lørdag aften
jeg sad og vented dig.
Det var en lørdag aften
jeg sad og vented dig.
Du loved mig at komme vist
men kom dog ej til mig.
Du loved mig at komme vist
men kom dog ej til mig.
Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig.
og hver en gang at døren gik
jeg tro’ede, det var dig.
Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår;
så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård.
Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind.
for du har få’t en anden kær
og slaget mig af sind.
Jeg gik mig hjem så ene
hen ad den kirkesti
og hvert et spor på stien var
der faldt min tåre i.
De røde bånd og skønne
som du engang mig gav
dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder til min grav.
Hvor kan man plukke roser
hvor ingen roser gror!
Hvor kan man finde kærlighed
hvor kærlighed ej bor!
Jeg ville roser plukke
jeg plukker ingen fler;
jeg elsked dig så inderlig
jeg elsker aldrig mer!
