De hvide tangenter

At lære at læse klaver noder kan umiddelbart se meget svært ud, men med lidt øvelse kan det hurtigt blive lige så let at forstå som alfabetet. Det første, man skal kunne, er at læse hvilken tone, hver node repræsenterer. (højre hånd)

 

 

 

 

 

(Figur 1) Dette er noderne, som højre hånd spiller. Det første C på billedet er det midterste C på klaveret. Det midterste C kaldes også ”nøglehuls-C’et”, da der typisk er et nøglehul midt på klaveret. Herunder er nøglehuls-C’et markeret med rødt (Figur 2).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Figur 3) Som man kan se på nodeoversigten, ligger noderne skiftevis på en streg, og mellem to streger. Hver gang noden bevæger sig ét skridt op ad ”stigen”, symboliserer det den næste tangent på klaveret. Nedenfor kan du se, hvilken tangent, der svarer til hver node.

 

 

 

 

 

 

(Figur 3) De hvide tangenter kaldes stamtoner. De otte toner gentages på hele klaveret og bliver blot dybere eller lysere. Til venstre hånd er noderne placeret anderledes, men repræsenterer stadig de samme toner, bare hvor C’et i stedet for nøglehuls-C’et repræsenterer det dybere C otte tangenter længere nede (Figur 4).

For at se forskel på, om det er noderne til over eller under nøglehuls-c’et, dvs. til højre eller venstre hånd, skal man kigge yderst til venstre på nodearket, hvor der enten vil være en:”G-nøgle” eller en ”bas-nøgle”, også kaldet ”F-nøglen”: .

 

De sorte tangenter

De sorte tangenter er en halv tone højere end den forrige hvide tangent, og en halv tone dybere end den næste. For at vise, at en node symboliserer en sort tangent, har noden et fortegn:

betyder, at man skal benytte den sorte tangent foran, dvs. den forhøjer tonen med et halvt trin.

betyder, at man skal benytte den sorte tangent bagved, dvs. den sænker tonen med en halv.

Disse to symboler kan både stå direkte foran en node, så det kun er netop denne node, der skal være sort, men de kan også stå yderst til venstre ved siden af G- eller F-nøglen. Hvis dette er tilfældet, skal alle noder på denne linje (fx alle c’er) spilles på den sorte tangent. Det ser sådan her ud:

eller

Det sidste fortegn betyder, at noden ”tilbagestilles”, det vil sige, at alle tidligere fortegn fjernes, og den skal spilles på den hvide tangent.

Nodens længde

Øverst til venstre på et nodeark vil der også stå en brøk. Denne brøk fortæller, hvor mange taktslag, der er i hver takt. Det kan fx se sådan her ud:

Dette tegn betyder fire fjerdedele. Det er den mest almindelige taktart. Det betyder, at man skal tælle til fire i hver takt.

Dette er en fjerdedelsnode. Dem er der altså fire af på en takt, så når man tæller til fire, skal man trykke tangenten ned på ét, to, tre og fire.

Dette er en halvnode. Dem er der to af på en takt. Når man tæller til fire, skal man trykke noden ned på ét og holde den nede på to, trykke den ned på tre og holde den nede på fire.

Denne runde kugle uden nogen ”hale” er en helnode. Når man tæller til fire, skal man trykke tangenten ned på ét og holde den nede helt til fire.

Der findes også noder, som skal spilles hurtigere, end der tælles. Dette er ottendedelsnoder. Her kan man sige ”ét-og-to-og-tre-og-fire” mens man både trykker tangenten ned, når man siger tallene, og når man siger ”og”.

Endelig er der sekstendedelsnoder, som der altså skal være 16 af på en takt. Så skal der spilles dobbelt så hurtigt som på ottendedelsnoden!

En node kan også ”punkteres”. Dette kan ses ved, at der er et punktum efter noden. Når dette er tilfældet, skal tangenten holdes nede en halv tone længere, altså på ”ét-og”. Den skal slippes inden ”to”.

 

Læs også om akkorder

Læs mere om nodelære