Annonce: Siden indeholder reklamelinks. Bliver du kunde via et af dem, får vi provision. Det koster ikke dig noget ekstra.
Gud ske tak og lov skrevet af B. S. Ingemann
Gud ske tak og lov!
Vi så dejligt sov!
Barnet lå med varme kind på puden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Morgensolen titter gennem ruden.
Med hin glans fra sky
kom der lys i by,
kom der glimt af sol i alle sjæle.
Alle haner gol,
hilsed glad Guds sol,
alle vævre tunger små fik mæle.
Ej den mindste mus
savner tag og hus,
fattigst spurveunge har sin rede.
Ej den mindste fugl
savner ly og skjul,
vi skal heller ej om fristed lede.
Lystig hanen gol,
hilsed glad Guds sol,
for hver sjæl er lys og lyst oprundet.
Nu, som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Vi har kærlighedsasylet fundet.
Lyt videre: Holder du af de danske sange? Phillip Faber og Rikke Hyldgaards «Den danske sang» findes som lydbog og e-bog på Mofibo. Du kan prøve Mofibo gratis og opsige, når du vil.
