Et barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem skrevet af N. F. S Grundtvig

Et barn er født i Bethlehem,
– Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
– halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
– sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
– halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
– krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
– halleluja!

Og østens vise ofred der
– ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
– halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
– al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
– halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
– blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
– halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
– lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
– halleluja!

Guds engle der os lære brat,
– lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
– halleluja!

Da vorde engle vi som de,
– vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
– halleluja!

Ham være pris til evig tid
– evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
– halleluja!


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *